Techno-Anthropology & Participation

Arbejdsliv: Medarbejderdeltagelse og arbejdsmiljø

Arbejdsliv: Medarbejderdeltagelse og arbejdsmiljø


I dette forskningsfelt udforskes det menneskelige arbejde: Betingelserne, hvorunder det finder sted, såvel som metoder og strategier for at forbedre kvaliteten af arbejdslivet og arbejdsmiljøet. Den grundlæggende og veldokumenterede antagelse, at kvaliteten af både arbejdet og arbejdslivet er tæt forbundet med balancen mellem kravene i jobbet og medarbejdernes indflydelse og udviklingsmuligheder, holder stadig, men må med videns- og servicearbejdets vækst, moderne ledelsesformer og kulturelle individualiseringsprocesser suppleres med nye forklaringsmodeller for at forstå aktuelle tendenser til både overudnyttelse og underudnyttelse af menneskelige ressourcer.

I både samfund og virksomheder formes arbejdslivets betingelser gennem politiske processer, hvis aktører virker inden for særlige økonomiske, teknologiske, organisatoriske og institutionelle strukturer, herunder regulering fra det lokale til det globale niveau.

Medarbejderdeltagelse

Der er særligt fokus på forekomsten og udviklingen af participations- eller deltagelsesformer, som øger ansattes evne til at kontrollere deres arbejde og beskæftigelsessituation. Medarbejderdeltagelse bliver i stigende grad vigtigt i arbejdslivet, ikke mindst som følge af den stigende kompleksitet og integration af teknologi og teknologiske systemer. Dette betyder på den ene side, at organisationer må søge at reducere deres sårbarhed ved at udvikle politikker for menneskelig udvikling, der sikrer en høj grad af motivation og engagement fra de ansattes side. På den anden side, at de ansatte interesserer sig for at udvikle deres faglige, sociale og samarbejdsmæssige kompetencer som et middel til at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og kvaliteten af deres arbejdsliv. Deltagelse og kompetenceudvikling ses videre som en vigtig komponent i miljøudvikling af produktion og service.

Regulering af arbejdslivet

Et andet interesseområde er den sociale og politiske regulering af arbejdslivet. Reguleringen forekommer på forskellige niveauer – arbejdsplads, selskabs, nationalt, europæisk og internationalt niveau – og ved forskellige aktører: først og fremmest arbejdsgivere og lønmodtagere og deres organisationer samt lokale, nationale og internationale myndigheder. Forandringer i regulering undersøges i den kontekst, som globaliseringen og de konkurrerende syn på behovet for regulering i en tid karakteriseret ved økonomisk liberalisering og privatisering udgør.