Techno-Anthropology & Participation

Global teknologisk transformation

Global teknologisk transformation


De intensiverede socio-økonomiske globaliseringsprocesser igangsat under de nuværende neo-liberale regimer øger tilsyneladende den teknologiske kløft mellem Nord og Syd. Dette er i modsætning til det konventionelle dogme, der går ud på, at landene i Syd en skønne dag vil nærme sig landene i Nord ved at "indhente" dem ad samme udviklingsvej som disse.

Imidlertid foregår der som reaktion på dette kløft-syndrom - især i de små virksomheder i den informelle sektor i Syd - en diversifiserings- og innovationsprocess, som resulterer i en anden teknologisk udviklingsvej end i landene i Nord. Dette perspektiv uddybes på basis af et forskningsprojekt om lokale innovationssystemer i Øst Afrika og Mellemamerika.

Projektet baseres på en detaljeret samfundsvurdering, d.v.s. en vurdering af de teknologiske konsekvenser af samfundsudviklingen med fokus på betydningen af bruger- og medarbejderinddragelse i håndværksvirksomheder i landdistrikterne.