Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: BioMat, Evgenia Spyridonos

Byggeriet bidrager markant til den globale CO₂-udledning, og der er behov for, at byggebranchen tager traditionelle materialer og metoder op til overvejelse.

Det forklarer Hanaa Dahy, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i udvikling af biobaserede og regenerative byggematerialer. Hun er arkitekten bag to broer bygget af hørfibre, hvor den seneste og stærkeste er opført i Ulm i det sydlige Tyskland. Hun siger:

”Biobaserede materialer – især dem, der fremstilles af hurtigt fornybare ressourcer som hør, eller hamp - er afgørende for at reducere byggebranchens miljøaftryk. I dag dominerer cement, aggregater og metaller, og de står tilsammen for næsten 40 procent af den globale CO₂-udledning. Hvis vi er seriøse omkring vores klimamål og vil bruge ressourcerne mere effektivt, er vi nødt til at gentænke både, hvordan vi bygger, og hvad vi bygger med.”

Hørfibre kan få styrke som stål og beton

Sammenlignet med de to første broer i hørfibre, er denne sidste bro både lettere og stærkere.  Den er 5,34 meter bred og har en samlet længde på 9 meter.

En bro bygget af hør kan umiddelbart lyde som en skrøbelig konstruktion, men hørfibre, der blandes med andre materialer, kan få egenskaber, der minder om stål eller beton, fortæller Hanaa Dahy. Samtidig er materialerne lettere og mere fleksible. Broen vejer blot 5 tons, men kan bære op til 24 tons.

Broen i Ulm er udstyret med sensorer, der overvåger konstruktionen og sørger for, at den forbliver sikker og holdbar. Disse sensorer er også koblet til et musikalsk system, som forvandler broen til et slags instrument, når man bevæger sig på den.

Broen kan bære en ambulance

Ifølge Hanaa Dahy kan teknologien skaleres op og bruges i større bygge- eller anlægsprojekter.

"Broen i Ulm er lavet til fodgængere og cyklister og kan i særlige tilfælde også bruges af fx en ambulance. Men teknologien har potentiale til at blive skaleret op og bruges i større bygge- eller anlægsprojekter. Den første bro i Almere, har et spænd på 15 meter, og det er en stor milepæl, som viser, at løsningen virker i praksis," siger Hanaa Dahy.

Hanaa Dahy,peger på, at der allerede er en stigende opmærksomhed på materialemangel, klimaneutralitet og behovet for cirkulære løsninger, og hun mener, at biobaserede materialer med tiden vil kunne supplere og potentielt også erstatte traditionelle byggematerialer.

Om Hanaa Dahy

Hanaa Dahy er arkitekt og forsker i design og anvendelse af biobaserede og fornybare materialer i BioMat@Copenhagen Forskningscenter.

Internationalt bidrager hun til at uddanne fagfolk i at bygge med fremtidssikrede materialer.

Se mere på Hanaas Dahys profil