Nyhed
Danmark har en skjult energikilde – og den ligger i gamle elbilbatterier
Lagt online: 26.08.2025

Nyhed
Danmark har en skjult energikilde – og den ligger i gamle elbilbatterier
Lagt online: 26.08.2025

Danmark har en skjult energikilde – og den ligger i gamle elbilbatterier
Nyhed
Lagt online: 26.08.2025
Nyhed
Lagt online: 26.08.2025
Af Daniel Thøgersen Balle, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Privat
I takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af transportsektoren står Danmark over for en ny udfordring: Hvad skal der ske med de mange af elbilbatterier, når de ikke længere kan bruges i biler?
Det spørgsmål har Cecilie Skov Johansen undersøgt i sit speciale på Aalborg Universitet, hvor hun har læst Sustainable Cities. I stedet for at lade disse batterier ende som affald undersøger Cecilie, hvordan de kan få nyt liv som lagringsenheder i elnettet - såkaldte second-life-batterier.
Cecilie har både arbejdet med analyser af det tekniske potentiale ved anvendelsen af elbilbatterier som energilagre og beskæftiget sig med systemiske barrierer, der i dag begrænser udbredelsen. For at forså kompleksiteten i denne problemstilling indledte hun et samarbejde med organisationen Green Power Denmark, som repræsenterer den danske energisektor.
Samarbejdet gav Cecilie erfaringsbaseret viden og sikrede, at specialet ikke kun var teoretisk, men også praktisk anvendeligt.
Cecilie fandt frem til, at second-life-batterier passer perfekt til hurtige lagringsopgaver som fx stabilisering af elnettet. Ved hjælp af en kvantitativ model estimerer hun, at Danmark i 2050 kan opnå op til 15 GWh lagringskapacitet alene ved at genbruge udtjente elbilbatterier. Det svarer til over en times strømforsyning til hele landet.
Gennem samarbejdet fik Cecilie indsigt i de praktiske og politiske barrierer, der begrænser udbredelsen af second-life-batterier. Med politiske tiltag og investeringer i infrastruktur kan second-life-batterier blive en vigtig brik i fremtidens fleksible energisystem.
Cecilies arbejde i specialet har også gjort indtryk hos Green Power Denmark, hvor hun efterfølgende er blevet ansat.
Cecilie blev dimittend i 'Sustainable Cities'. Uddannelsen fokuserer på bæredygtig byudvikling og integration af tekniske infrastrukturer som energi, vand, transport og affald med sociale og politiske perspektiver.