FORSKNINGSGRUPPE
BÆREDYGTIGHED, INNOVATION OG POLITIK

FORSKNINGSGRUPPE
BÆREDYGTIGHED, INNOVATION OG POLITIK

Forskningsgruppen Bæredygtighed, Innovation og Politik (Sustainability, Innovation and Policy (SIP)) ved Aalborg Universitet bedriver tværfaglig forskning i bæredygtige transformationsprocesser med et særligt fokus på langsigtede og strategiske partnerskaber mellem universiteter, erhvervsliv, offentlige institutioner og civilsamfundsaktører.
SIP undersøger, hvordan kontinuerligt og delt ansvar mellem samfundets aktører kan fremme innovationsprocesser og accelerere bæredygtig omstilling på tværs af samfundets aktører og institutioner. Gruppens primære forskningsområder omfatter cirkulær økonomi, ecodesign, klimaindsatser og bæredygtigt entreprenørskab.
Ved at integrere handlingsorienteret forskning med samskabelse, uddannelse og kollaborative læringsprocesser udvikler gruppen viden og løsninger, der både har videnskabelig og praktisk gennemslagskraft og dermed bidrager til en regenerativ samfundsmæssig omstilling.
UDDANNELSE
STUDIERELATEREDE AKTIVITETER
En grundsten i vores aktiviteter er at levere forskningsbaseret undervisning. Primært til vores bacheloruddannelse By, Energi og Miljøuddannelsen samt vores engelsksprogede kandidatuddannelser Sustainable Cities, Environmental Management & Sustainability Science og Cities & Sustainability.
For os er undervisning en gensidig gevinst, fordi vi i samspil med de studerende får belyst nye perspektiver og vinkler. I vores undervisning samarbejder vi også med virksomheder og andre eksterne partnere, der bidrager til at gøre forskningen relevant ved at placere den i en virkelig kontekst.

Samarbejde
Vi arbejder tæt sammen med andre af instituttets forskningsgrupper og har også en række eksterne samarbejdspartnere fra industrien. Dertil kommer kortvarige samarbejder med andre organisationer og samfundsaktører, såsom Aalborg Kommune, Københavns Kommune og Roskilde Kommune.

Eksterne samarbejdspartnere
Vi underviser på følgende
Uddannelser
Vi udbyder følgende
ph.d.-kurser
Vi har følgende medlemmer




