Introduktion til forskningsprojektet Udviklingsplanlægning i Danmark

Forskningsprojektet undersøger udfordringer og muligheder ved anvendelse af udviklingsplanlægning i Danmark. Der fokuseres på viden og praksis, der er opstået omkring dannelse af forskellige typer af uformel og ikke-lovbunden planlægning, og hvordan dette kan bidrage til en mere situations- og stedsbaseret planlægning. Hensigten er at hjælpe planlæggere og udviklingsmedarbejdere til at skabe overskuelige planlægningsrum for bæredygtig stedsudvikling, der er strategiske, borgernære og realiserbare.

Motivation og baggrund for at undersøge brugen af uviklingsplanlægning

Velfungerende byer og lokalsamfund med høj livskvalitet er afgørende for menneskers trivsel i hverdagen og samtidig for evnen til at imødegå både klimaforandringer og ønsker om mere balanceret udvikling af landet. Det kræver et fokus på bæredygtig stedsudvikling i en bred vifte af mere målrettede og overskuelige sammenhænge – i bydele, mindre byer, landsbyer, landområder, mv. Og det medfører et behov for at finde de rette ’planlægningsrum’, hvor der fokuseres på etablering af forpligtende samarbejder, koordinering mellem forskellige typer af aktører samt integration af formelle og uformelle planer.  

Udviklingsplanlægning – udfordringer og muligheder

Udviklingsplanlægning har i høj grad vundet indpas i dansk planlægningspraksis. Fænomenet ses også som helheds-, visions- og masterplanlægning, lokal udviklingsplanlægning, mv. og er tidligere blevet bredt betegnet som mellemformsplanlægning.

Både praksis og forskning viser, at udviklingsplanlægning kan være et stærkt værktøj til at kommunikere og understøtte en lokal stedsspecifik udvikling. Processen bag kan åbne nye ’rum’ for diskussion, inkludere borgere og lokal viden, samt medvirke til fælles visioner, retninger og etablering af ejerskab i lokalsamfundet. Udviklingsplanlægning kan dog også have det svært i mødet med den lovbundne og myndighedsbaserede planlægning, såsom planstrategier, kommune- og lokalplanlægning samt sektorplanlægning. Udviklingsplanlægningens rolle kan være utydelig, og det kan resultere i planforvirring hos politiske beslutningstagere og frustration hos de embedsfolk, konsulenter, lokalsamfund, investorer, mv., der arbejder med planerne.

Udviklingsplanlægning i Danmark - projektets hovedmål 

Forskningsprojektet mål er at undersøge vilkårene for, at udviklingsplanlægning:

• modnes som redskab til bæredygtig stedsudvikling
• kobles bedre til lovbundne og øvrige strategier og planer samt mellem fagligheder og sektorer
• forbedres gennem faste fællesskaber, samarbejder, bedre borgerinvolvering, ejerskab og gensidig forpligtelse, samt fastholdelse heraf i eksekveringsfasen og over tid via styrket lokal organisering og stedsledelse

Projektet samler op på hidtidige erfaringer i Danmark (i forskellige typer kontekst), inddrager nyeste viden og forskning vedr. transformation af steder, områder og lokalsamfundsudvikling, samt følger udviklingsplanlægningsprocesser mhp. interaktion og læring om, hvordan erfaringer og viden herom kan kommunikeres.

Informationer om projektet

Titel: Udviklingsplanlægning i Danmark - Planlægningsrum for bæredygtig stedsudvikling.

Forskningsprojektet er igangsat i august 2023, forventes at tage 2 år og er forankret i forskningsgruppen PLUS (Planning for Urban Sustainability) og Center for Fysisk Planlægning under Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet.

Projektet ledes af lektor Carsten Jahn Hansen fra PLUS gruppen. Dertil medvirker professor Henrik Halkier og lektor Laura James fra TRU (Tourism research Unit) på det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet samt projektchef Maria Aaen fra Dansk Kyst- og Naturturisme. Endelig medvirker videnskabelig assistent Frida Dalbjerg Kunnerup fra PLUS gruppen.