Spring til indhold.

Nyhed

Ung iværksætter fra AAU udfordrer det nuværende bæredygtighedsbegreb

Lagt online: 17.11.2025

Når vi omtaler alt fra shampoo til kaffekopper som bæredygtige, risikerer begrebet at blive udvandet. Det mener Freja Kanstrup, som er studerende på bæredygtigt design på Aalborg Universitet. Hun foreslår ’fremtidsdygtighed’ som en tilgang til design og produktion, der sigter på at forbedre fremtiden.

Nyhed

Ung iværksætter fra AAU udfordrer det nuværende bæredygtighedsbegreb

Lagt online: 17.11.2025

Når vi omtaler alt fra shampoo til kaffekopper som bæredygtige, risikerer begrebet at blive udvandet. Det mener Freja Kanstrup, som er studerende på bæredygtigt design på Aalborg Universitet. Hun foreslår ’fremtidsdygtighed’ som en tilgang til design og produktion, der sigter på at forbedre fremtiden.

Af Søren Mølgaard og Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Privat

Bæredygtighed har længe været et centralt begreb i forbindelse med klima og ressourcer. Men ifølge Freja Kanstrup, som læser på uddannelsen bæredygtigt design på Aalborg Universitet, er ordet ved at miste sin betydning. 

“I dag bliver ordet brugt så bredt, at det risikerer at miste sin kraft. Når vi kalder alt fra shampoo til kaffekopper bæredygtige, ofte uden reel dokumentation, er vi ikke længere i stand til at skelne mellem det, der gør en forskel, og det, der bare er en god historie.” skriver hun i et debatindlæg på LinkedIn, som også er bragt i Ingeniøren.

Erkendelsen af, at vi har brug for et nyt begreb, kom til Freja Kanstrup under et startup-forløb på AAU Innovate. Som iværksætter i virksomheden Second Life Label vil hun skabe firmatøj og merchandise ved at indsamle ubrugte eller genbrugte trøjer med virksomheders logoer på. Disse re-designes, og der trykkes nye logoer ovenpå. I den forbindelse har hun været ude og tale med en række forskellige virksomheder. 

Det var i dialog med et bæredygtighedsudvalg fra en større virksomhed, at jeg indså, at begrebet ’bæredygtighed’ ikke længere er nok.

Freja Kanstrup, iværksætter og studerende på uddannelsen bæredygtigt design

”Det er i disse dialoger, at jeg er blevet smertefuldt bevidst om, at det sprog vi bruger og har på uddannelsen ”bæredygtigt design” langt fra er alle-mands viden. Det var i dialog med et bæredygtighedsudvalg fra en større virksomhed, at jeg indså, at begrebet ’bæredygtighed’ ikke længere er nok. Det dækker ikke det, en virksomhed som min reelt gør, når vi kan kalde alt bæredygtigt.”

Det fik Freja Kanstrup til tasterne. Hun ville finde et andet begreb, der bedre kan dække, at vi ikke kan nøjes med at bevare, men at vi også skal bruge af de ressourcer, vi allerede har, meget mere klogt. Altså et begreb der favner den cirkulære designtankegang, hendes virksomhed bygger på. Det blev fremtidsdygtighed. I ordet ligger der, at vi skal forbedre og genoprette med fokus på fremtiden. 

Eksempel på en fremtidsdygtig tankegang

Ifølge Freja Kanstrup betyder en fremtidsdygtig tankegang, at vi skal genbruge, før vi køber nyt og reparere og redesigne, så levetiden forlænges. Først når alle eksisterende muligheder er udtømt, kan nyproduktion komme på tale. Her skal vi bruge rene materialer uden kemikalieblandinger og designe, så materialerne kan genanvendes.

Som eksempel nævner Freja Kanstrup, at en fremtidsdygtig t-shirt skal være designet uden blandingsfibre, så den kan skilles ad og spindes til nye fibre, der kan blive til nye t-shirts.

Figuren viser, hvordan et en t-shirt kan indgå i et cirkulært forløb, hvor ressourcerne udnyttes fuldt ud, før nyproduktion bliver nødvendig. Først skal vi sørge for at reparere og forlænge levetiden af produktet. Derefter kan materialet enten genbruges direkte i nye sammenhænge eller genanvendes til nye fibre. Hvis det ikke er muligt, kan materialet få andre funktioner, fx i isolering. Først når alle muligheder er udtømt, smides restmaterialet ud som en sidste udvej, og nyproduktion sættes i gang.

Bæredygtighedsbegrebet har tjent os godt, pointerer Freja Kanstrup, men hun mener, at forståelsen skal udbredes og opdateres, så det også kan rumme det fremtidsdygtige. Så vi kan få en fælles forståelsesramme, der favner miljø, økonomi og sociale forhold som et samlet system. Og det skal ikke være forbeholdt specialister eller forskere, men bruges på tværs af eksperter, virksomheder og forbrugere.

Læs også