Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Jordskred kan forudsiges med kunstig intelligens

Lagt online: 17.01.2024

En gruppe landinspektørstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet en model, der kan beregne risikoen for jordskred. De har tegnet et kort over et mindre område i Danmark. Med flere computerressourcer til rådighed kan man skabe et landsdækkende kort over risikoen for jordskred.

The map shows the risk of landslides in an area around Trelde Klint by Vejle Fjord

Af Susanne Togeby, kommunikationsspecialist i AAU Kommunikation og Public Affairs

I begyndelsen af 2024 januar skete der flere skred på Møns Klint, hvor en stor del af pynten brasede sammen og gled 200 meter ud i havet. Der var ifølge lokale medier turister i nærheden, som både så og mærkede jordskredet, men heldigvis kom ingen mennesker til skade.

Møns Klint blev af sikkerhedsmæssige årsager spærret af for offentligheden, men først efter at jordskredene havde fundet sted, og det egentlig var for sent. For man kan nemlig endnu ikke forudsige, hvornår der vil ske jordskred i Danmark.

Men faktisk er det takket være en gruppe landinspektørstuderende på Aalborg Universitet teknisk muligt at forudbestemme, hvornår der er risiko for jordskred i et område. De fire studerende har udviklet en model, som ved hjælp af kunstig intelligens kan beregne sandsynligheden for jordskred.

Jordskred i Danmark

Jordskredet på Møns Klint er det seneste eksempel på jordskred i Danmark. Et andet aktuelt eksempel er jordskredet i Ølst ved Randers kort før jul 2023, som har udløst alvorlig risiko for, at mange tons forurenet jord ryger i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord med en endnu større miljøstrofe til følge.

De faktorer, der påvirker risikoen for jordskred, omfatter både klimamæssige forhold som skybrud og menneskeskabte forhold, som når vi for eksempel anlægger motorveje eller bygger broer.

Det vil kræve langt flere forskningsressourcer, hvis man skal beregne risikoen for jordskred i hele Danmark. Men modellen har stort potentiale.

Lars Bodum, lektor Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Kort over risikoen ved Vejle Fjord

Af ressourcemæssige årsager var de studerendes projekt afgrænset til området omkring Vejle Fjord, fortæller Lars Bodum, der er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning og var vejleder på projektet:

”På grund af kapacitetsproblemer har de studerende kun beregnet risikoen for et mindre område, Vejle Fjord. Det vil kræve langt flere forskningsressourcer, hvis man skal beregne risikoen for jordskred i hele Danmark. Men modellen har stort potentiale - især hvis den udvides med information om for eksempel nedbør og menneskelig aktivitet i konkrete områder.”

Tre forskellige kort, der viser risikoen for jordskred beregnet ved hjælp af forskellige modeller indenfor maskinlæring.
Kortene viser risikoen for jordskred beregnet ved hjælp af forskellige modeller indenfor maskinlæring, der er en del af fagfeltet kunstig intelligens. De landinspektørstuderende evaluerede modellerne i forbindelse med projektet.

Computeren bliver klogere og klogere med data om tidligere jordskred

For at skabe et kort over risikoen for jordskred tog de studerende fat i en gren af kunstig intelligens, der kaldes maskinlæring. Det går ud på at computeren gradvist bliver klogere ud fra de data, man fodrer den med. De studerende havde fået adgang til en kortlægning af 3200 jordskred i Danmark, som de indlæste i computeren.

Når computeren fodres med oplysninger om bestemte forhold, der var til stede, da jordskreddene skete, kan computeren med tiden blive bedre og bedre til at beregne sandsynligheden for jordskred i lignende situationer. Hvis man for eksempel ved, at et skybrud har udløst et jordskred i et bestemt område, så vil computeren kunne estimere sandsynligheden for, at det vil ske igen efter et lignende skybrud.

Tidligere jordskred I et område og sandsynligheden for jordskred i fremtiden.
Tidligere jordskred I et område og sandsynligheden for jordskred i fremtiden.
Grundvandsstand i et område som følge af øget nedbør er en vigtig faktor for antallet og størrelsen på de jordskred, der sker efterfølgende i samme område.

Lars Bodum, lektor Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Klimaforandringer øger risikoen for jordskred

Jordskred har historisk set ikke været opfattet som en trussel i Danmark på samme måde som i Norge og Sydeuropa, der er langt mere udsat for jordskred på grund af bjerge og store floder.

Ikke desto mindre har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) kortlagt hele 3200 større og mindre jordskred i Danmark. Og risikoen for jordskred i Danmark vil blive større pga. klimaforandringer med vådere og vildere vejr, forudser geologerne.

”Det er i andre studier vist, at højere grundvandsstand i et område som følge af øget nedbør er en vigtig faktor for antallet og størrelsen på de jordskred, der sker efterfølgende i samme område. Derfor er vi nødt til at holde øje med udviklingen, og det kræver, at vi tilpasser vores modeller bedre til den virkelighed, vi lever i nu, for at kunne forudsige risikoen for jordskred mere præcist”, siger Lars Bodum.

Om projektet

Kortlægningen af jordskredsrisikoen er udført af fire landinspektørstuderende fra Aalborg Universitet på deres 8. semester, nemlig Angelina Vyacheslavovna Ageenko, Kevin Lundholm Lyng, Lau Seest Nielsen og Lærke Christina Hansen.

Vejledere på projektet var Lektor Lars Bodum og professor Jamal Jokar Arsanjani begge fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning.

Den videnskabelige metode er beskrevet i tidsskriftet International Journal of Geo-Information i artiklen: Landslide Susceptibility Mapping Using Machine Learning: A Danish Case Study.

Læs om uddannelserne til landinspektør