Mindre bil, mere byliv
Nyhed
Forskning viser, at 15 minutters byer kan reducere behovet for biler og skabe grønnere og mere menneskevenlige byer. Erfaringer fra Odense og Ballerup peger på, at borgerne prioriterer livskvalitet og grønne byer over effektiv transport.
Tekst: Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Thuận Minh, Unsplash
De fleste af os ønsker at bo i en grøn by med rekreative områder, ren luft og rig biodiversitet. Samtidig er tanken om en hverdag uden bil svær at forestille sig. Storbyer som Paris og Milano har haft succes med at omstrukturere, så beboerne kan nå dagligdagens nødvendige funktioner som skoler, supermarkeder og fritidsaktiviteter til fods eller på cykel på 15 minutter.
Det fortæller Malene Freudendal-Pedersen, som er professor i byplanlægning på Aalborg Universitet. Sammen med kolleger har hun i Odense og Ballerup undersøgt, hvordan vi kan planlægge 15 minutters byer i Danmark. Hun siger:
”Vores interviews viser, at folk ønsker fællesrum og plads til at hænge ud med andre. Det gælder både børnefamilier, ældre og unge. Ønskerne handler om livskvalitet og sanselige oplevelser som at cykle gennem grønne områder, og ikke så meget om effektivitet og hastighed.”
Malene Freudendal-Pedersen mener, at 15 minutters byen kan være med til at gøre op med flere myter om bilen. Det er fx forestillingen om, at ’bilen er nødvendig, når man har børn’, at ’bilen skaber frihed’ eller at ’butikslivet dør, hvis man ikke kan komme dertil i bil’. Hun siger:
”Bilen er jo en skidegod teknologi. Men der ligger også en frihed i ikke at have bil. Problemet er, at biler forurener, støjer og fylder rigtig meget, og vi bliver syge, fordi vi ikke bevæger os. Når vi spørger cyklister, så siger de, at det gør en kæmpe forskel for resten af dagen, at de har fået rørt sig til og fra arbejde. Vi ved også, at børn, som har cyklet eller gået i skole, lærer bedre og har en bedre fysik resten af livet. Og faktisk viser erfaringer, at cyklister og gående er bedre handlende end bilister.”
Ifølge Malene Freudendal-Pedersen optager biler en meget stor del af det fælles byrum. I Københavns Kommune er det fx 57% af den fælles plads, der bruges på veje og parkeringspladser. Hvis det bliver nemmere og mere attraktivt at cykle eller gå, får vi automatisk mere aktivitet ind i vores hverdag, og der frigives plads i byen til sociale aktiviteter og rekreative områder.
For at vise, hvor langt man rent faktisk kan komme på 15 minutter har forskerne skabt nogle særlige kort over Odense og Ballerup. Det var en øjenåbner for de to byer, fordi vores forestilling om, hvor lang tid ting tager til fods, på cykel eller med kollektiv transport, ofte ikke hænger sammen med, hvor langt der reelt er.
Malene Freudendal-Pedersen mener, at 15 minutters byer hjælper os til at gentænke rutiner: Hvordan kommer jeg på arbejde, og hvordan kommer mine børn i skole eller til fodbold? Hun pointerer, at man selvfølgelig stadig skal kunne pendle til arbejde, hvis det er det bedste. Men det er ikke det samme som, at alt skal bygges på bilens præmisser.
”Vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi skal tage klimakrisen alvorligt,” slutter hun.
15 minutters byen
I 15 minutter byer kan man nå alle hverdagens vigtige funktioner som skoler, supermarkeder og fritidsaktiviteter inden for en radius af 15 minutter til fods eller på cykel fra ens bopæl. Dette kan lade sig gøre ved at ændre bystrukturen og skabe mindre kvarterer og bymidter og samtidig sikrer gode muligheder for grøn transport ved at prioritere forholdene for cyklister og gående.
I større byer udvides radiussen til 30 minutter med offentlig transport. 30 minutters territoriet skaber forbindelser og broer mellem de forskellige 15 minutters bykvarterer i større byer, mens det for mindre byer handler om at sikre adgang til den nærmeste større by.
Forskerne har udgivet tre rapporter om 15 minutters byen:
Projektet er støttet af Realdania.