af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs

Havet dækker over 70 procent af Jordens overflade og spiller en afgørende rolle i alt fra klimaregulering og fødevareforsyning til global handel og sikkerhedspolitik. Havet er scene for militære konflikter mellem nationer, men også et rum for innovation og erhverv. Og det giver føde til over tre milliarder mennesker. Derfor er det så uhyre vigtigt, at vi beskæftiger os med, hvordan vi kan beskytte og bevare vores hav nu og i fremtiden.

Det fortæller Carolijn van Noort, lektor ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet, som netop har udgivet en bog om internationalt samarbejde i havforskning og -forvaltning. Ocean science -havforskning -henviser her til udviklingen af videnskabelig viden, tjenester og teknologi, der er værdifulde og anvendelige for beslutningstagere og forvaltere. I bogen sætter Carolijn van Noort fokus på, hvordan magt, politik og kommunikation påvirker den internationale praksis med at udvikle afgørende viden om havet og forvalte det bæredygtigt.

Centrale udfordringer i international havforskning

Carolijn van Noort peger på to væsentlige udfordringer i det internationale samarbejde om at skabe viden og løsninger for havet. Den første er de asymmetriske magtforhold og ressourcer blandt havets mange interessenter. Den anden store udfordring er den meget komplekse virkelighed, hvor regeringer skal balancere strategisk mellem internationale forskningssamarbejder, national sikkerhed og international handel.

”Magt, politik og kommunikative færdigheder påvirker det internationale samarbejde inden for havforskning. Udfordringerne handler om, at forskellige aktører ofte har meget forskellige interesser, bekymringer, værdier, viden, ressourcer og kommunikative kompetencer. Samtidig er det ikke nødvendigvis de samme problemer, de er optagede af. Det kan gøre samarbejdet vanskeligt,” forklarer Carolijn van Noort.

Eksempelvis kan nogle grupper være fokuseret på at beskytte maritim kulturarv, mens andre prioriterer økonomisk vækst gennem skibsfart, fiskeri eller havturisme. Nogle aktører arbejder primært for at beskytte marine økosystemer, mens andre er optaget af at sikre adgang til fødevarer fra havet eller beskytte kritisk maritim infrastruktur.

Denne mangfoldighed af interesser skaber et meget komplekst landskab for samarbejde, hvor det ofte ikke er tekniske løsninger, men magtforhold, relationer og kommunikation, der afgør, hvilken viden der bliver prioriteret, og hvilke løsninger der bliver gennemført.

I sin nye bog har Carolijn van Noort udviklet en model, der viser, hvordan de mange forskellige faktorer spiller sammen og påvirker mulighederne for at skabe viden og fælles løsninger. Modellen samler viden om både aktører med ulige magt og ressourcer, politiske incitamenter og konflikter, fortællinger og følelser i kommunikationen, normer, værdier og sikkerhedsmæssige hensyn – samt de processer og strukturer, der præger samarbejdet. Tilsammen giver det et overblik over, hvordan internationale beslutninger og handlinger til gavn for havet bliver til – og hvorfor det ofte er så komplekst.