Af Susanne Togeby AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox/Privat

’Hot town, summer in the city’ lyder et 60’er hit om den ulidelige varme i storbyen, hvor folk går svedende rundt på byens fortove ’lookin half dead, hotter than a match head’. Varmen er ikke blevet mindre siden da – tværtimod! Temperaturen stiger generelt på grund af klimaforandringer. Somrene i Europa bliver varmere og varmere, og det stigende antal hedebølger udgør en sundhedsrisiko for både mennesker og dyr.

De to studerende, Rikke Selvig Andersen og Josefine Brejnbjerg Buch, har undersøgt, hvordan de forskellige overflader i byen kan være med til enten at sænke eller forhøje temperaturen. Konkret har de analyseret data fra København.

”Vi fandt, at blå områder i form af søer, åer eller hav kan hjælpe med at køle byen ned. Effekten afhænger af, hvilke typer af vand der er tale om. Især havet har en markant kølende effekt. Og når blå områder er i forbindelse med grønne områder med planter og træer, bliver den kølende virkning endnu stærkere”, siger Rikke Selvig Andersen.

Vi skal beholde grønne og blå områder i byer

Resultaterne er de kommet frem til ved at kombinere satellitdata, geografiske informationssystemer og statistik. Og deres analyser dokumenterer, at samspillet mellem vand og planter er vigtigt for at holde byerne køligere. Omvendt gør asfalt og beton, som jo typisk dominerer bybilledet, at jorden ikke kan opsuge og fordele varmen, og derfor bliver der varmere, forklarer de to studerende.

Denne indsigt gør det muligt at planlægge byer, der bedre håndterer varmen og mindsker de negative konsekvenser, som varmen har på folkesundhed, energiforbrug og miljø.

”Vi har vist vigtigheden af, at vi beholder grønne og blå områder i byerne - også i kombination med hinanden,” fastslår Josefine Brejnbjerg Buch. ”Vi håber, det kan give inspiration til fremtidig byplanlægning med denne viden om, hvilke områder der har størst effekt på temperaturen.”